Navigation bar
  Start Previous page
 2 of 3 
Next page End  

Dansk Skiforbund
Hjelm - en individuel beslutning.
De nye alpine hjelme er lette, behagelige og ventilerede plasthjelme i smart design med godt
udsyn. De kommer fra mange forskellige producenter, og de bliver solgt.
Hovedparten af dem, som køber og bruger hjelm, er unge mænd, som løber aggressivt. Det er de
nye rebeller på bjerget og i funparkerne. De sætter nye standarder for alpint skiløb og snowboard.
På videoer i sportsforretninger og på medrivende fotos i skimagasiner ser vi deres halsbrækkende
løb mellem nøgne klipper, svævende over lodrette fremspring, af og til med en lavine i 'kølvandet'.
Det er råt og farligt, og hjelmen er her uundværlig. De er trendsættere - det er "cool". 
At de aggressive kører med hjelm, er hensigtsmæssigt, da det netop er dem, som har høj
risikoprofil.
Men helt ærligt! - hvor stor skal risikoen være for at investere i hjelme og andet
beskyttelsesudstyr, hvis man bare er en almindelig dansker på den årlige rekreative vinterferie?
Der kan naturligvis altid findes stærke argumenter for at mindske enhver form for risiko, hvor det
er muligt. Men det er en kendsgerning, at risikoen for at pådrage sig en hovedskade er meget,
meget lille for de fleste af os - alt for lille til at insistere på, at alle skal bære hjelm. Det må derfor
blive en individuel beslutning at bruge hjelm under alpint skiløb eller snowboarding. Risikomønstret
retfærdiggør ikke et lovindgreb om tvungen brug af hjelm.
Men selvfølgelig - statistikkens lave tal for hovedskader fjerner ikke frygten hos alle, og er man én
af de uheldige, som rammes af en svær hovedskade, hjælper det ikke, at de fleste andre statistisk
set går fri
Hvem bør køre med hjelm
Dansk Skiforbund anbefaler, at alle i "risikogrupper" bør bære hjelm under alpint skiløb og
snowboarding:
Alle, som løber aggressivt og presser skiløb/ snowboarding til den yderste grænse. 
Børn og ungdomsløbere 
Freeride-løbere og løbere i funparken 
Konkurrenceløbere under træning og i konkurrence.
Hjelmen virker ikke, hvis man tager hovedet under armen.
En undersøgelse i sæsonen 1998 - 99 fra Vermont i USA viste, at 15.5 % af alle skadede skiløbere
brugte hjelm, mens 32 % af dem, som fik hovedskader, brugte hjelm. Og 35 % af skiløbere og
snowboardere med livstruende skader brugte hjelm.
Undersøgelsen illustrerer, at en hjelm på hovedet kan være til større fare end gavn, hvis den
motiverer løberen til at køre hurtigere og dristigere end teknikken kan bære.
Men ét er, at en dumdristig løber kan skade sig selv, noget andet er, at han med sin adfærd er til
fare for den almindelige skiturist på pisterne. Hvis pisterne bliver overbefolkede af disse
hjelmklædte kamikaze-skiløbere, kommer alle i risikogruppe, og det er uønskeligt og uetisk.
Frygten for at blive torpederet af en hensynsløst og aggressivt kørende løber er for mange et
forståeligt incitament til at køre med hjelm. Kollisionsproblemet på de alpine pister løses
imidlertid ikke ved, at alle ifører sig hjelm og andet beskyttelsesudstyr. Det løses ved, at vise
ansvar for sig selv og for andre, at løbe inden for rammerne af sine tekniske kunnen, at være
årvågen, at afpasse hastigheden efter forholdene, at holde afstand til andre løbere og at efterleve