IASF/WASC Schladming 5. – 10. marts 2006

Vejrmelding: SNE!

Det var ikke de værste nyheder at få, da man Kl. alt for tidligt lørdag stod på Arlanda lufthavn, fuld af forhåbninger med sit boarding pass MED SIDDEPLADS i hånden.

For på trods af, at Frankfurt havde været lukket dagen før, var der MASSER af plads på flyet.

-Nej, de værste nyheder var at flyet var forsinket, for så at blive aflyst.. Nå, men der skal mere til at få luften af ballonen, for der gik da flere fly sydpå.

Med mit nye Boarding Pass, vel at mærke UDEN siddeplads, i hånden fedtede jeg mig til klapsæder til min kollega fra Sverige, og mig selv. Nu var vi på vej!!  Efter en hurtig SMS udveksling med vore norske kolleger, der stod og ventede på os i München, fik vi booket plads på næste speciel bus til Schladming. Det var på et hængende hår, men vi nåede bussen! Alternativet ville have været en sightseeingtur med de tyske statsbaner på kryds og tværs og ankomst midt om natten. Så glade og tilfredse satte vi os i bussen, nu var vi rigtigt på vej!

Som man nærmede sig blev landskabet stille og roligt hvidere, det lovede rigtigt godt!

Søndag morgen på ski den fedeste knastørre pulver sne, som desværre lå løst i pukler på et stenhårdt islag. Der var sat prøvebane op og vi kørte på portene nogle gange. Samme aften var der velkomst show. Vi mødtes på en parkeringsplads ved liftstationen, her var der spærret af til WASC deltagere, udenom var der fyldt op med nysgerrige og andre forbipasserende. Et forrygende show meget a la åbnings ceremonien i Lillehammer. Der var fakkeltog, maskotter, motocrosscykler der kom i fuld fart nedad, meget imponerende. Blev man en smule kold under alle de mange og lange taler (på tysk) kunne man altid gå hen og varme sig i Emirates gløgg bod, her stod alle de ikke tysk talende og hyggede sig.

Mandag morgen startede alvoren, der var snowboard kvalifikation. De havde et spændende oplæg hvor to snowboard løbere kørte mod hinanden på parallelle baner. 2 forsøg fik man mod samme konkurrent, den bedste gik videre til selve konkurrencen. Vi havde kun to snowboard løbere med der måtte konkurrere, alligevel stillede hele holdet som heppekor, med klokker, flag og vore spæde røster lagde vi linien for hvordan man støtter sine teammedlemmer!  Mats, vort store håb, og sølv medaljør ved ASCA, begyndte at skrante hen ad eftermiddagen, så han tog direkte hjem i seng.

Samme aften var der officiel indvielse. Vi gik i optog gennem byen med hver vores tropsfører, det var lykkedes organisationen at give SAS nyt logo, vi paraderede stolt efter et skilt med logo for SAS Institut.

Tirsdag morgen startede slalom løbet, jeg var ikke på startlisten, så jeg tog mig af moralsk støtte og opvarmning af først pigerne og derefter drengene. Mats havde haft en rigtig hård nat, og tog direkte hjem efter løbet, efter at have præsteret en flot 2. plads, Pigerne klarede det flot, desværre mistede Kristin kontrollen og måtte udgå, men det blev da til, for pigerne en 49,60 og 61.plads, af 63 deltagere. Drengene 2, 44 og 95, af 95 deltagere.

Desværre var det lykkedes Martin og jeg at fange Mats' baciller, så vi lå på langs med en heftig omgang Roskilde, og missede derved slæde turen, som jeg ellers havde glædet mig til hele ugen.

Onsdag blev jeg sparket ud af fjerene af Kristin vores kære team leader. Nu var det storslalom som gjaldt, Ingen morgenmad kunne passere mine læber, så ikke så kæk kom jeg af sted.

 Vi fik en enkelt inspicerings tur ned ad bakken, så var det på med trøjen og derud af.

Omgivet af Epo-kondomer (fartdragter) stod vi klare til start, banen virkede svær. Jeg stod med startnummer 62, og var nr. 3 i køen i startskuret, af sted ryger nr. 60, hun misser 2. port. Hjertet galoperede, næste løber nr. 61 skrider ud og falder, hun misser samme port. Mine nerver danser river dance og det bobler i hele systemet. -Jeg klarer det ALDRIG! Før jeg ved af det er jeg ude af porten, og KLARER 2. sving! Min defensive start har desværre gjort at jeg ikke helt får nok fart på, og føler i resten af løbet, at jeg godt kunne give lidt mere. jeg krydser linien med masser af gå-på mod den skal da bare have power i næste gennemløb - troede jeg, for i stor slalom får vi bare et gennemløb.. pokkers også! Nå, men man skal vel bare være stolt af at have klaret det! Placeringerne fra 22, 60, 62, 66 og 67 af 73 mulige for os piger. Drengene klarede en 1!! 39, 62, 113 af 119 mulige

En stor tak til drengene som, på trods af deres start først gik kl.11:30 mødte op for at heppe på os!

Festen samme aften var karneval, temaet var "Sheep...." Vi havde lidt forskellige variationer, selv stillede jeg op som "sleep" i pyjamas sovebriller og sutsko, møg træt efter at have talt får hele aftenen. Det var vist ikke alle der fattede den, men jeg morede mig, og følte mig en del bedre tilpas end et døgn inden, på trods af at jeg var iklædt stort set det samme..

Torsdag, sidste dag og langrendskonkurrencen. Vi havde bare en enkelt deltager, idet WASC lå samtidigt med Vasa løbet. Kristin og jeg besluttede vi ville betale tilbage, så vi tog ud og heppe på vor egen Jan Per. Busturen ud til langrends banen tog 45 minutter, og det regnede! Vi slog os sammen med Wiederøe og heppede på hver eneste deltager i løbet. Vi syntes simpelthen det var synd at de skulle køre i regn, så gennemblødte og hæse klappede vi Jan Per ind på en flot 2. plads.

Så skulle der køres relay, altså stafet. Lidt svært med kun en deltager og man skal bruge 3, hvad gør man? Vi fandt Jim fra Alaskan Air lavede en deal med vore venner fra Wiederøe og stillede op som team 'Arctic Circle' Jan Per kørte først, derefter Jim. Da Wiederøes nr. 1 løber kom i mål byttede hun fodtøj med Kristin som derefter måtte skynde sig og stå klar til at afløse Jim.

På trods af at hun stod i alpint tøj, og i for store støvler klarede vi en 8 plads hjem ud af 14 mulige. Nu ikke bare gennemblødte men pjaskvåde tog vi tilbage til byen.

Nu skulle der være fun race og en lille 'luftselskabs by' var spiret op på parkeringspladsen, små boder hvor hvert selskab bød på lokale specialiteter. Finnair stillede med sprit med pebermyntesmag, Southwest med jambalaya, Swiss med oste raclette, Lufthansa øl og pølser, og SAS/Wiederøe med rensdyrkød og akvavit. Der var god stemning og folk hyggede sig godt. Pludseligt kalder højttalerne til fun race! Alle flyselskaber skal stille med 4 mennesker. Vi stiller med Jan Per på langrendsski, Martin på alpin ski (iført Marianne på skuldrene) og jeg på én ski.. (for info så kan man ikke køre baglæns på én ski på en slalombane...) Nå, men vi rullede under forhindringer, hoppede over andre, drak deres aperitif og snublede over målstregen.. En fantastisk præstation som blev belønnet med en (vistnok) 4.plads.. Vi var meget stolte!

Præmieoverrækkelsen var lang, med mange, mange pokaler og mange, mange taler. Middagen tog en evighed, men de havde også valgt at servere en 5 retters menu for 500 mennesker!! 2 timer sad vi over maden. Men da det officielle program var forbi, startede festen.

Jeg kan VARMT anbefale alle at tage til WASC. Ønsker du blot at tage med som supporter er der masser at tage sig til, der er en fantastisk varm stemning, og der er altid nogen at køre med. Har du lyst til at tage med som deltager, så er der mulighed for deltagere på alle niveauer, men jeg kan næsten garantere dig for, at du ville ønske du havde øvet lidt mere inden.

Så pusler du med ideen om at WASC eller ASCA er noget for dig, så meld dig på port trænings kursus/teknik kursus, for det gør jeg!

/Nathalia