Vasaloppet er den
tredje største begivenhed i Sverige efter Jul og Påske ifølge ”sikre kilder” i
Mora. Igen i år var de respektive løb gennem hele ugen en stor succes med
deltagere fra både nær og fjern. Til Vasaloppet var tilmeldt 15.600 og cirka
13.200 nåede målet i Mora.
Dette er mit 7.
Vasalopp så forberedelserne er velkendte fra tidligere år. Lørdagen før løbet
var vejret koldt med sne i luften og det kunne betyde at det ville blive
vanskeligt at smøre ski. Som andre år brugte jeg en professionel ”smøre-mand”
og mente det var det klogeste.
Imens jeg ventede
var jeg heldig at få en billet til koncerten i Mora kirke. I kulde og snevejr
stod jeg i kø udenfor kirken og var mildest talt en ispind da vi endelig blev
lukket ind sammen med 700-800 andre gæster. Men det var det hele værd - en
fantastisk højtidelig stemning da det 78.-Vasalopp blev indviet med tale, sang
og musik. Desforuden var der kroning af årets Kranskulla og Dalmas –
det er helt specielt udvalgte personer som modtager vinderen, mand
respektive dame, og pryder så vinderne med en krans rundt om halsen – deraf
navnet Kranskulla.
Så til dagen 3.
marts 2002. Vækkeuret stod 03:30 - morgenmad
- 10 minutters gang til bussen og 2 timers kørsel til Sælen. Temperaturen
var krybet ned til –18. Godt nok en frisk start. Heldigvis havde man sat op et
stort telt hvori man kunne holde varmen. Som altid kan man mærke en enormt
”ophedet” stemning med så mange tusind løbere fyldt op med alverdens
energidrik, pastamuskler og også tusindvis af træningskilometer i benene. Der
er mange ubesvarede tanker foran 90 KM skiltet. Klokken er pludselig 08:00.
Træningen er slut og løbet er i gang.
Det er svært at
beskrive den eksplosion af energi, glæde og gå på mod som er over feltet i den
første lange bakke – mand ved mand/ kvinde ved kvinde – ski ved
ski og ingen kan løbe stærkt her i motionsleddet. Men efterhånden kører alle
sit eget løb og langsomt krymper kilometerene til Mora.
For min del var de
første 30 KM rimeligt hårde da mine ski ikke havde det maximale glid men de
sidste 60 KM var perfekte. Efter en lang herlig dag på ski i motionisttakt kom
jeg til Mora og oplevelsen at nå målet 11 timer efter start, er en sejr som
skal opleves.
Med venlig
skihilsen
Maj-Britt Hallin