Tignes 15-22. december 2001.

Ved 7:30 tiden mødte alle op i Copenhagen Airport, men vi kendte endnu ikke hinanden.

Allerede i flyet blev vi klar over at vi var på vej til noget særligt, nemlig en skitur med Sas Ski Klub til de franske alper. Dette blev understreget af den udsøgte flyværtinde som veloplagt og meget venligt lagde op til turen med en sublim service. Tilfældet ville nemlig at Ski Klubbens egen Anne Mette Kofoed arbejdede som stewardesse denne morgen på netop vores fly til Geneve, og der skal herfra lyde endnu en tak for sublim SAS service til alle passagerer.

Og der var endda også overskud til opmærksomhed på de i alt 30 medlemmer af skiklubben som var med ombord.

I Geneve samledes vi i lufthavnen ret hurtigt om end en vis Flemming Poulsen lykkedes med at forsvinde for et kort øjeblik. Bussen stod klar da vi fandt chaufføren, og inden klokken slog tolv rullede vi ud ad Geneve med retning mod vores endelige destination for denne uge nemlig Val Claret ved Tignes.

Vejrmeldingen før afrejsen var ikke lovende, dagen før vi kom, var det minus 26 grader, og en vind på op mod 80 km/t. Men i alperne skifter vejret meget hurtigt, og da vi var fremme kl 15:00 i Val Claret som ligger et par kilometer nærmere sneen end Tignes, ja så var vejret solskin, en del kulde på første dagen, d.v.s. mod 10-15 frostgrader.

Det holdt sol og frost hele ugen, og nysneen så vi kun fra snemaskinerne som kørte overalt.

Området er enormt stort, men desværre gjorde det faktum at sæsonnens første nysne havde ladet vente på sig, at den del af skiløbet som knytter sig til glæden ved nyfalden sne, de bløde fald, off piste turene, ja de måtte undværes. Heldigvis ligger pisterne omkring Tignes (2100 meter) og Val D'isere (1800 meter) højt, så sne var der da, men det måtte gerne have været bedre. Vi fik derfor tilbudt at afbestille og dermed ikke betale 43 euro for det store liftkort til hele Espace Killy. Det valgte nogle få at gøre, og det skal ikke være nogen hemmelighed at føret på vej over til Val d'Isere ikke var særligt godt, et par steder var der en del der valgte at gå ned ad bakkerne simpelthen for ikke at ødelægge sine ski.

Den første eftermiddag blev det ikke til meget skiløb, men vi nåede da at finde vores lille after ski bar Det blev en lokal lille pizza bar, Borsat, som var villig til at lægge hus til vores korte eftermiddagsmøder, hvor det skulle vise sig, som dagene skred frem, at de fleste turdeltagere var faste medvirkende i en times tid i selskab med de andre skiløbere fra SAS Skiclub og alle historierne fra bakkerne.

Freddy Pedersen blev valgt som turrevisor, som vedtaget af bestyrelsen inden generalforsamlingen 2001

.

På 1. skidag var det Ditte Vasby der modtag geviret (Geviret som i julens anledning havde erstattet klokkerne). Ditte var nybagt skiløber og brugte op mod 2 timer på den første nedkørsel. En strækning som en og anden næppe vil bruge meget mere en 2-3 minutter på, men tålmodighed er jo en dyd, og allerede ved andet gennemløb havde hun 4 doblet sin hastighed. Antallet af styrt eller rettere fald fortaber sig i glemslen, men det skal da noteres at Ditte faktisk blev en habil skiløber - når bakkerne ikke var for stejle - på 6 dagen.

På 2. skidag fik Peter Orssten geviret for et meget smukt fald der indbefattede passage af net, og tab af begge ski på den anden side.

Og således fortsatte løjerne med Bo og Lars som modtagere de følgende dage.

Om torsdagen skete der det fatale at ejeren af vores gevir ikke dukkede rettidigt op til after ski, hvorefter han blev dømt til livsvarrig bærer af geviret. Trist for Lars, og også for Olaf Noren som på sidste dagen kom ud for et af de farligere styrt, der kunne have givet Olaf geviret, heldigvis uden at komme til skade, idet han med høj fart kørte gennem tunnellen ved World cup løjpen i Val d'Isere, pludselig så Olof en skiløber som var gået helt i stå i tunnellen, her fortaber hukommelsen sig helt, Olofs hukommelse kom først tilbage da han lå i nettet efter tunnelen uden begge sine ski,og med Åsa ved sin side som i mellemtiden havde kørt Olof op. Personen i tunnellen så Olof og Åsa ikke mere til, så vi formoder at et sammenstød må være undgået. Og hvad skal vi så lære af denne historie ? Kørt aldrig hurtigere en du kan nå at standse, man ved aldrig hvad der venter bag det næste sving.

Torsdag aften tog vi på Mover Cafe, hvor alle 30 deltagere på vores tur fik sig en fælles middag.

På grund af et par vel bookede afgange fra Geneve til København om lørdagen (godt for SAS !) valgte hele 15 deltagere at søge mod Danmark fredag eftermiddag. Så lørdag morgen var vi blot 15 der optimistisk tog afsted fra Tignes kl. 02:00. Efter 3 timer i bus ned fra Alperne stod vi klar til check-in i Geneve, men fly situation var ikke gunstig.

SAS flyet blev forsinket godt en time p.g.a. sent ankommende besætning fra aftenen forinden, og nettoresultatet af denne forsinkelse var at hele 12 af vore 15 kom med direkte til København, og de sidste 3 kom med middagsflyet. Så med lidt held og manges vilje til at ofre en dag lykkedes det alle at komme hjem til jul.

Som debuterende turleder vil jeg hermed endnu gerne sige tak til alle deltagere for hver jeres bidrag, som gjorde hele arrangementet til en vellykket tur.

Torben Wittchen