Print document
 1 of 1 
 
Bestyrelsens beretning.
Dette bliver nok den korteste beretning jeg kommer til at levere.
Bestyrelsens beretning skal være en gennemgang af hvad der har været af aktiviteter -
hvad der er i gang, og hvilke planer vi har arbejdet med. Kort fortalt kan vel sige at der er
en gennemgang af rigets tilstand.
Sæsonen 2007/2008 var på mange måder mærkelig. Ud af de ture vi havde på
programmet, var det kun Avoriaz/ISC, og Sjusjöen der blev til noget. Alle andre var der
ikke tilslutning til.
Hintertux – Alpe d’Huez - klubmesterskab, og Apussuit blev aflyst. 
Ikke just det sjoveste når vores formål er at arrangere ture der kan dygtiggøre os til
konkurrencer.
Turen der blev til noget var sportslig en succes. ISC blev afholdt i Avoriaz i uge 3, 
og for første gang nogensinde vandt SAS Ski Club Denmark holdkonkurrencen. 
Det er aldrig sket før, og så i vores jubilæums år.
Vi kan her se at både vores elite og bredde satsning har givet pote. jeg vil her lige nævne
at i år kunne vi desværre ikke holde vores titel, men for lige at understrege det så var det
vores damer der vandt i år.
Ellers må jeg sige at året er gået med at få styr på økonomien. Bo Holme Sørensen
overtog et dødsbo, og det har ikke været nemt at finde rundt i. Dem der var her sidste år
husker jo nok at regnskabet ikke kunne forelægges på generalforsamlingen, så
regnskabet har været prioriteret højst. Det betyder også at vi ikke har haft særligt
mange bestyrelsesmøder. På et normalt år har vi ca. 5. I år har vi haft 3. 
Telefonen har dog været flittigt brugt.
Nu lyder det jo meget deprimerende, men jeg vil dog lige nævne at vi i år alligevel har
formået at få arrangeret og gennemført fire alpine træningsture, plus en langrendstur,
så det er åbenbart ikke en indikation på at vi ikke kan matche andre turudbydere.
I alt ca. 80 personer har vi sendt af sted i år.
Til slut vil jeg godt sige tak til bestyrelsen for et godt samarbejde. Jeg ser det som en
stor fordel, at vores sammensætning er så forskellig. Vi repræsenterer et bredt udsnit af
hele firmaet, og det giver os en stor forståelse der tit gør problemerne/opgaverne
nemmere at løse.