Bestyrelsens beretning 2007.
Enhver forening skal efter hvert år afgive en beretning, hvori der skal indgå
det forgangne års aktiviteter. Altså et års referat.
Den bliver ofte kaldt "formandens beretning", men jeg foretrækker at kalde
den for "bestyrelsens beretning" fordi alle beslutninger bliver demokratisk
behandlet - alle i bestyrelsen har lige meget at sige, og alle bliver hørt. 
Vi er den heldige situation at sammensætningen i bestyrelsen er meget
bred. Vi repræsenterer mange afdelinger i SAS gruppen, og det belyser ofte
problemstillingerne i et andet lys, til stor gavn for os alle i bestyrelsen. Jeg
er selv blevet overrasket et par gange.
Dette  er min første beretning som formand for bestyrelsen.
Ved sidste generalforsamling overtog jeg formandsposten efter Preben
Nyeland.
Preben havde ønsket at træde tilbage før sin valgperiode endte, og det blev
så mig der skulle overtage denne "magtfulde" position.
Vores første store opgave var at finde en retfærdig måde at rejse på. Det
har ikke været muligt for os at finde et system der tilgodeser alle lige
retfærdigt. 
Konklusionen blev at vi rejser kun på R2-standby i klubregi, og det er kun de
billetter der bliver refunderet som sportsbilletter. De nye regler er blevet
indført i turleder dokumentet, sammen med de nye regler for tilskud til
skiskole, som også var et punkt på sidste generalforsamling. Nu var vi godt i
gang.
Den næste store opgave vi gik i gang med var en hverve kampagne. Vi har
været vidne til en kolossalt medlemsnedgang. Alene i 2006 er der fratrådt
54 medlemmer, og det er jo ikke så godt.
Vi fik stablet en kampagne på benene, og der blev hængt plakater op
strategiske steder. Udfaldet af denne  kampagne må siges at være en
succes, idet vores medlems antal pr. 31/12-06 er 388 inkl. 7
æresmedlemmer. Vi mistede 54 medlemmer, men fik 36 nye, og det i en
svær tid hvor alle klubber under SAS Group Club oplever tilbagegang.
Næste sæsons ture skal være på plads til august, så henover sommeren var
det vigtigt for os at få det hele parat, så folk kunne tilmelde sig
træningsturene når de blev annonceret.
Her kan man virkelig se en forandring. For ganske få år siden skulle man
være hurtig på tasterne for at komme på den tur man ønsker. Nu skete der
næsten ingenting. 
En kraftig reducering af medarbejdere, har gjort at man har svært ved at få
ferien bekræftet i august. Det gør at folk ikke tilmelder sig før de er sikre
på at få ferie. 
Det gør på den anden side også svært for turlederne at planere hvor mange
deltagere der kommer på den annoncerede tur, og hvor mange lejligheder vi
skal bruge. 
Gennemførte træningsture alpint i 2006.
Uge   2: Interscan.
Uge   3: Avoriaz.
Uge   4: Alpe D'huez.
Uge   4: ASCA.
Uge 42: Hintertux.
     Gennemførte træningsture langrend i 2006.
Uge 2: Sjusjøen.
Uge 6: Wasa i Minnesota.
Uge 8: Kvindeløb i Mora og åbent spor.
I Rødovre her man åbnet et indoor ski center, og det skulle da prøves af.
Nathalia arrangerede et arrangement den 5/9-06. Det var ganske
fornøjeligt at prøve kræfter med. Ikke helt let hvis man spørger dem der
prøvede. Der var flere der fik stiftet bekendtskab nogle muskel grupper
de ikke havde været i kontakt med længe.
Med en ny bestyrelse – nye tiltag – forsøg på at engagere medlemmer lidt
i vores aktiviteter, hvad skal man så gøre? En info aften måske! 
Det er prøvet før, men for en del år siden. Nu var tiden måske moden for
igen at prøve. 
Emnerne skulle være: Vores forsikring gennem Dansk Idræts Forbund –
sikkerhed, og en præsentation af de nye ting til udstyrs kassen. Det hele
krydret med sponsorgaver, samt et gratis måltid fra en udsøgt buffet.
Vores info aften blev gennemført den 15/11-06.
I løbet af året har vi holdt 6 bestyrelses møder. Det sidste blev holdt den
20/12-06. Hvor vi sluttede med at ønske alle en god sæson.
Som en indledning til afslutningen for beretningen, vil jeg gerne sende
Preben en speciel tak.
Preben har om nogen gjort et enormt arbejde for SAS Ski Club, med et
resultat der gjort det klart for mange at det er en gennemgående sund
forening han nu træder ud af. 
Preben har gået forrest når der skulle arbejdes, og ikke bare overdraget
de sure pligter til os andre. Dine egne store krav til dig selv, kan så godt
komme til at skygge for dit syn på dine omgivelser. Vi har ikke alle din
tid - energi og rutine, og har derfor været nødt til udskyde/nedprioritere
nogle opgaver. Det er så ikke altid lige foreneligt med dit temperament,
hvilket man oplever ved den  efterfølgende udladning af eder der kan få
selv kaptajn Haddock til at blegne.
Retfærdigvis skal det så også siges at, du er i stand til at vende tilbage
og genoptage arbejdet hvor det blev opgivet.
For mit vedkomne vil jeg savne din indgangsvinkel under en
problemstilling. Som før nævnt, så har vi altid haft en god debat, der
altid har ført til et resultat vi alle kunne være tilfreds med.
I fremtiden har du så også tilbudt at vi kan kontakte dig hvis der er ting
vi ønsker dit råd om. Det er ikke usandsynligt at jeg ringer en af dagene.
Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde. Vi er ikke
altid enige, men vi debatterer godt, og kommer altid frem til en løsning. 
På bestyrelsens vegne.
Claus Rathje 
Formand