Trænings tur til St. Anton 20-27. Januar 2007 Deltagere :  Erik Bonde Andersen (Turleder)                       Susanne Nygaard                       Per Kofod                       Anne Mette Kofoed                       Niels Pedersen                       Birgit Thage                       Jens Erik Thage                       Lene Nielsen                       Verner Svendsen                       Jens Løvgreen                       Kim Bucholdt Lørdag morgen kl. 0645. Køen ud for check-in startede næsten nede på tog perronen,  men efter 20-25 minutter stod man foran skranken – utroligt. Og efter yderligere 15 min. ved security, så kunne skituren endelig begynde. Lidt Tax-free og så ud til Gate D202, hvor Sk601 stod klar til at bringe 8 forventningsfulde skientusiaster til ZRH.  Fin plads til alle, men lidt turbulens før landing i ZRH. Man skulle lige mærke at man var ombord på et fly.  Med bagage vognene fyldte, gik vi direkte ned til toget og ind til ZRH hovedbanegård, hvor vi havde knap 2 timer indtil toget til St. Anton kørte. Tiden blev brugt på en lille cafe i det lokale shopping center, hvor familie til Lene og Verner hilste på, samtidig med et par øl og en let anretning blev sat til livs.   Præcis kl. 1340 kørte toget. Ingen sne i sigte, men en flot udsigt til Zurich søen og alperne, i en dejlig lydsvag togkupe.  Inden længe faldt Per i søvn - tiltrængt kunne man se. Undertegnede havde et par dåseøl med fra CPH, som hurtig blev onduleret. Et supplement fra togets restaurant var dog muligt. Det var lidt trøstesløst.  at kikke ud gennem vinduerne. Det var alt for grønt - ikke lige livretten for sultne skiløbere. Klokken 1610 ankom vi til St. Anton - meget grønt, men sne på pisterne trods alt.  Vi fik fat i 2 taxaer og 10 min. efter ankom vi til Hotel Edelweiss, et lille hyggelig hotel, hvor Frau Inge og hendes mand Egon tog imod.  Jens Erik og Birgit var allerede ankommet (i bil), så nu manglede vi kun Jens, som skulle komme direkte fra Avoriaz (også i bil). De kom ved seks tiden, og stor var gensyns glæden. Der var trængsel i hotellets lille bar  - godt vi ikke var 20 deltagere som ellers er normen på træningsturene.  Efter alle var blevet tildelt værelser, var det tid til aftensmad. I arrangementet var det incl. en dejlig 3 retters menu hver aften. Denne aften blev vinen til maden sponseret af Sus, da hun havde fødselsdag. Derefter skiftedes vi (fra værelse til værelse) til at købe vin.   Første aften sluttede med en kort tur i byen. Alle var lidt trætte. Efter morgenmad (inkl. bacon, pølser og scrambled eggs) fik vi lift kort udleveret af frau Inge.  Nu kunne vi iføre os vores skiudstyr, og gå 200 m til den nærmeste lift, nemlig Nasserein Cable car, som førte os op i 1850 meter. Her var der lige så dårlig udsigt som nede i byen.  Skyerne hang noget lavt hvor vi end kom. Højere op i terrænet kunne vi dog ane solen. Enkelte gange kom den dog helt frem, men hele ugen bar præg af lavt hængende skyer, sne byger og mellem 5 og 18 graders frost, så pit stoppene var både længere og oftere end hvis der havde været kanon vejr. Indehaveren af hotellet - Egon Schopf - deltog i 1948, i vinter OL på Norrefjeld, samt i1952, i Schweiz. Begge gange med en flot anden plads i Alpint som bedste resultat. Senere har han trænet bl.a.  Marc Garidelli, som Jens hilste på, da han besøgte vores hotel som en god ven af familien. Hotellet bar stort præg af skisport. Masser af pokaler og medaljer, af enhver art alle steder. Tirsdag var der arrangeret skiskole for Anne Mette og Birgit. De valgte en hel dag med privat lærer, i stedet for flere dage, i en større gruppe. Det var en god disposition. Onsdag skete der det vi alle frygter. Lene faldt og slog sit lår temmelig slemt. Et røntgen billede viste dog ingen brækkede knogler, men tilsyneladende en kraftig blodansamling. Det var særdeles  smertefuldt, og så var det slut med mere skiløb denne gang. Synd for Lene. Fredag tog vi op til Lech. Det var også en god disposition. Her oplevede vi det bedste vejr hele ugen.  Lech var et (fint) område, med 5 stjernede hoteller, side om side med Juvel butikker, og alt det sidste nye (og dyreste) indenfor skisport. Området var rimeligt nemt og stort. Et minus var dog, at man skulle køre med bus i 10-15 min mellem Stuben og Zurs. Samme aften, efter middagen, kørte Jens mod Danmark. Kim kørte med, så de kunne skiftes til at køre, og holde hinanden med selskab. De nåede hjem lørdag middag.  Jens Erik kørte tilbage til Nice, og Birgit tog med os andre hjem via ZRH, og med SK604 til CPH. Igen en fin tur med tog. Lidt ventetid i ZRH, men fin plads ombord i flyet hjem. Hele ugen bar præg af højt humør, og et fint sammenhold i gruppen, og så var der små overraskelser med (denne omgang betaler jeg). Nogle gange kendte vi årsagen, andre gange ikke, men til stor moro for alle. Vi måtte jo erkende, at vejret kunne vi ikke ændre på, men det skulle i hvert tilfælde ikke ødelægge vores humør.  Samtidig som ugen gik, blev hele området mere og mere hvidt. Det sneede lidt hele tiden, uden dog den hel store mængde. Den kom så til gengæld fredag nat, hvor vi skulle hjem lørdag. St. Anton am Arlberg området er et super ski område, med utrolig mange off-piste muligheder, og ellers gode pister i alle kategorier, og for enhver smag.  Kan vi fremover få tilmeldinger nok - min. 20-25 personer - er St. Anton am Arlberg et godt alternativ til vore øvrige destinationer. Dog skal vi finde et større hotel. Jeg tror at hotel Edelweiss bliver for småt, hvis vi kan stille med fuld hold, så mit forslag er det oprindelig hotel: Arlberghøhe trods beliggenheden. Turleder Erik Bonde Andersen